Namaste er for alle

I Børglum kollegiets kælder bliver der hver tirsdag aften undervist i yoga. Her bliver der gjort meget ud af, at der skal være plads til alle uanset niveau.

Byline: Julie Svoldgaard Lesanner

Den brogede flok af kollegianere tøffer ned af rampen i deres udtrådte klipklappere. Enkelte har en måtte under armen, andre ser lettere forvirrede og sammenkrøllede ud, nervøse for aftenens udfald. Både engelske og danske gloser flyver sagte rundt i lokalet, når de øvede piger med fattede stemmer, forsøger at berolige deres medkollegianere, der endnu ikke har prøvet kræfter med yogaens verden.
Det er en vindstille tirsdag aften i september og mørket er langsomt ved at sænke sig udenfor kollegiets A-kælder. Kulden i lokalet er ikke til at tage fejl af. Flere gnider deres arme i et forsøg på at varme dem op, da de tager sweatshirten af og sætter sig til rette på den blå måtte.
Norbi, den unge rumænske mand, der for nyligt har overtaget rollen som underviser på holdet, beder alle om at sætte sig ned og lukke øjnene.

Tag nogle dybe vejrtrækninger. Giv slip på al den stress, du har båret rundt på i løbet af dagen.” siger han med en rolig og behagelig stemme.

De unge mennesker sætter sig i skrædderstilling og åndedrættene begynder at blive tungere. Enkelte steder bliver man i tvivl om der stadig er bevidsthed, eller om de er sunket hen i en dyb søvn.

På tværs af niveauer
Langsomt guider Norbi dem videre ud i nogle basic yoga-stillinger. Allerede her tegner sig et klart billede af, hvem der har erfaring og hvem der er ny i feltet. Enkelte lukker øjnene i og krøller sammen om sig selv som et andet slangemenneske. Andre begynder efter et par sekunder i hver stilling at ryste krampagtigt i kroppen og knækker langsomt mere og mere sammen i benene. Ligeledes begynder rastløsheden at sætte sine spor. T-shirten sidder forkert og håret skal lige sættes i en lidt strammere knold.
Varmen begynder langsomt at stige i rummet, ligesom vejrtrækningerne bliver hurtigere. Norbi prøver med sagt stemme at guide dem tilbage til det rolige åndedræt.

Stille og roligt. Tag det i jeres eget tempo.” siger han venligt og smiler ud til flokken, imens de alle står på ét ben og med armene op i luften.

Og det er ikke uden omtanke, at Norbi taler beroligende ud til flokken og til dem, der føler sig usikre under yoga-sessionen.

Jeg prøver at ramme alle niveauer”, siger han eftertænksomt.

Der skal være plads til alle. Derfor har jeg også kun øvelser med, som de fleste kan finde ud af og derfor prøver jeg at berolige dem med, at de ikke kan gøre noget forkert her.”

Han mener selv, at det er lige i kollegiets ånd. Alle skal kunne være med, ligesom man skal forsøge at rumme alle dem man bor med uanset forskelligheder. Derfor bliver der undervist på engelsk, så de mange internationale kan deltage, og da undervisningen er gratis, er en skrabet økonomi heller ikke en undskyldning. Derfor sætter han også niveauet tilpas lavt til, at folk der ikke har prøvet yoga før, dukker op.

Test
Iblandt dem er Nikolaj, en ung studerende fra kollegiet. Han er vant til at komme nede i kælderen, når der bliver serveret øl i den bar, der lige nu ligger mørk og lukket hen. Nikolaj føler selv at han er i god fysisk form, men må se sig slået af de smidige piger. Han indrømmer at han er helt på udebane, men at det ugentlige tilbud hernede, der både var gratis og havde en belejlig lokation, fik ham til at ville afprøve yoga.

Det er fandme hårdt”, siger han og griner, men understreger at det bestemt ikke er sidste gang han kommer.

Sammen med de andre ruller han sin blå yoga-måtte sammen og putter den ind i kælderens opbevaringsrum. Han og de mange andre studerende har små sveddråber i panden og røde kinder. Alle griner de og taler i et højere toneleje end da de kom. De drøfter aftenens strabadser, imens de bevæger sig ud af kælderen og fordeler sig ud i deres respektive blokke via den lange fordelingsgang.

Indtil næste tirsdag. Namaste.







Yoga på Børglum kollegiet